Polyurethangulv (PU-gulv)
Et populært valg i private hjem og i virksomheder
Et polyurethangulv kaldes også for et PU-gulv. Det er et såkaldt komfortgulv, der er meget behageligt at gå på, og det er en af grundene til, at det i løbet af de seneste år er blevet et utroligt populært valg i både private hjem og i forskellige former for virksomheds- og industrilokaler.
Hos Floorlab ApS har vi blandt andet specialiseret os i at lægge gulve i polyurethan, og vi varetager både store som små gulvbelægningsopgaver for privat-, industri- og erhvervskunder i Køge, Ringsted og Roskilde samt andre områder på Sjælland.
Derfor skal du vælge et polyurethangulv
Et polyurethangulv minder på mange måder om et epoxygulv, og derfor er mange af fordelene også de samme. Alligevel er der også forskelle på de to forskellige gulvtyper. For eksempel er et polyurethangulv 100 % UV-bestandigt – det er et gulv i epoxy ikke – og samtidig er det også mere fleksibelt. Til gengæld er et epoxygulv hårdere.
Drømmer du om New Yorker gulve? Så kan vi også hjælpe dig.
Hvis du vælger et gulv i polyurethan, kan du blandt andet nyde godt af følgende fordele:
- Du får et gulv, der er utroligt nemt at gøre rent
- Du får et gulv med en lyddæmpende effekt
- Du får et fleksibelt gulv med støddæmpende egenskaber, som gør det behageligt at gå på
- Du får et gulv, der kan tåle en høj belastning
- Du kan vælge imellem mange forskellige farver og designs
- Du får et slidstærkt gulv, der er resistent over for de mest almindelige kemikalier.
Grundet disse ovenstående fordele er et PU-gulv især populære valg i private hjem, i kontorlokaler, på sygehuse og på skoler, men de kan lægges alle steder.
TIL DIG DER ØNSKER LIDT EKSTRA
Hvis du ønsker dig et gulv, som er endnu mere behageligt og stødabsorberende, kan du tilkøbe en flydende akustikmåtte til dit PU-gulv. Denne flydende måtte gør dit gulv mere fleksibelt, og samtidig er den lydabsorberende, og kan sænke lydniveauet i dit rum med op til 16 dB.
Hvis du ikke drømmer om et ensfarvet gulv, tilbyder vi også forskellige designgulve.
Et designgulv er et PU-gulv bestående af 2 forskellige farver, som blandes sammen når belægningen lægges ud. Derved får du et fleksibelt New Yorker gulv, i lige den farve du ønsker dig.
Denne gulvtype har masser af farvespil, og giver et udtryk med mere dybde.
Sammenlignet med et traditionelt newyorkergulv i flydemørtel, får du ved et polyurethangulv et mere fleksibelt materiale, hvor du samtidig undgår svindrevner.
5 fordele ved at lade os lægge dit nye polyurethangulv
Hvis du ønsker et gulv med en polyurethan-belægning, ønsker vi især at fremhæve følgende 5 fordele ved at vælge vores virksomhed:
1. Vi er specialister inden for vores fag med mange års erfaring
2. Vi leverer høj kvalitet til en god pris
3. Vi tilbyder kyndig rådgivning og vejledning
4. Vi lever op til dine ønsker og behov
5. Vi varetager både store og små opgaver
Kontakt os og få beregnet en pris på et PU-gulv
Kontakt os og indhent et uforpligtende tilbud på et polyurethangulv eller hør mere om fordelene ved denne gulvtype. Vores priser afhænger i høj grad af, hvor mange kvadratmeter, hvilket underlag og om du har specielle krav, til din gulvløsning. Derfor udarbejder vi gerne et uforpligtende tilbud til dig, når vi kender omfanget af din opgave.